Portvin

Portvin fremstilles af druer fra verdens næstældste demarkerede vinområde omkring Douro-floden i det nordlige Portugal. Vinen blev efter en kort gæring tilsat en neutral brændevin, aguardente, for at den kunne holde til transporten til hovedmarkedet England. Gæringen stoppes, når gærcellerne dør, og restsukkeret bevares. Grundportvinen er skabt: sød og hed med 19 – 20 % alkohol svarende til den danske afgiftsbetegnelse hedvin. Der produceres mindre hvid end rød portvin, og de findes som tør til meget sød. Cockburn's er et fint eksempel. Lagringen afgør typen af rød portvin: "vintage", "LBV", "colheita", "ruby" eller "tawny". Farven angiver vinens type. "The winemaker" afgør råvinens kvalitet, der er bestemt af høstårets vejrforhold, markens kvalitetskategori på en skala fra A-E, samt tildelingen af årets produktionskvote og quintaens (vingårdens) og portvinshusets traditioner.