Tensley

Joey Tensley startede sit vinhus i 1998 i Santa Barbara. Hans mål er at lade hver vinmark komme til udtryk. Santa Barbaras bølgede landskab og udstrækning fra det kølige vest til det varmere øst skaber mange mikroklimaer, som gør vinene forskellige. Colson Canyon er Joeys kronjuvel; marken er beliggende i en bjergkæde i over 400 meters højde, over tågegrænsen.
Efter blot få år blev to af Joeys Syrah’er hædret i Top-10 i Wine Spectators oversigt over årets bedste vine. Hæderen blev fulgt op af solide Robert Parker-point mellem 90-95, og Joey har nu slået sig solidt fast som en af Santa Barbaras absolutte Syrah-mestre