Famillen Quiot har hovedsæde i Châteuneuf-du-Pape og har mere end 300 hektar i Rhone og producerer over 25 forskellige vine fordelt på flere domainer. Denne vin kommer fra deres Domaine Duclaux, som ligger i hjertet af Châteuneuf-du-Pape. Vinen er lavet på blot to forskellige druesorter: Grenache og Mourvèdre fra sandet terror med de berømte rullesten. Efter vinificering modner den 24 måneder, heraf de fleste i egetræsfade. Vinen er en klassisk og stor Châteuneuf med en dyb granatrød farve, en frugtig overvældende duft med koncentreret røde bær, læder og lakrids. Smagen byder på stor kompleksitet, styrke og vedholdenhed.
Server den ved 16-18 °C i store glas.
Velegnet til rødt kød, vildt, krydrede gryderetter og oste.
Den har et stort lagringspotentiale og vil udvikle sig i op til 10-15 år fra høståret.